Titelangaben
Farø, Ken ; Kürschner, Sebastian:
Et databasemøde mellem Jensen og Müller : om kontrastiv antroponomastisk metodik. (Ein Datenbanktreffen zwischen Jensen und Müller : zur kontrastiven anthroponomastischen Methodologie). (On contrastive anthroponomastic methodology).
In: Tijdschrift voor Skandinavistiek. 28 (2007) 2.
- S. 105-126.
ISSN 0168-2148
Volltext
Link zum Volltext (externe URL): http://dpc.uba.uva.nl/cgi/t/text/get-pdf?c=tvs;idn... |
Kurzfassung/Abstract
Jensen og Müller repræsenterer de hyppigst bårne efternavne i hhv. Danmark og Tyskland. Jensen er et (sekundært patronym og Müller oprindelig et erhvervstilnavn: Hermed har man alle-rede antydet en væsentlig typologisk forskel på de to efternavne-systemer, som det er blevet fremhævet af tidligere undersøgelser, nemlig at det danske system er domineret af patronymer, hvad der stiller alle andre efternavnetyper i skyggen, mens det tyske system især er kendetegnet af relativt transparente (sekundært) appella-tiviske navne – det er formentlig også lægmandsindtrykket. Vi har imidlertid grunde til at differentiere dette billede. Hensigten med denne artikel er at levere et bidrag til udvik-lingen af den empirisk-kontrastive metodik inden for den del af navneforskningen, som beskæftiger sig med efternavne eller slægts-navne (der svarer til den tyske term Familiennamen), som de i dansk onomastisk tradition mere entydigt også kaldes. Vi har valgt at lægge hovedvægten på metodediskussionen, mens selve resultater-ne af sammenligningen bliver noget nedtonet. Vi diskuterer og kontrasterer to grundlæggende forskellige me-toder til at sammenligne efternavneinventarer med interlingvalt. Navnesystemerne modellerer vi som et isbjerg, der kan angribes en-ten fra toppen eller bunden. Traditionelt har de få kontrastive sys-temundersøgelser af efternavne, der eksisterer, angrebet isbjerget ovenfra (“Toppen af isbjerget-metoden”), dvs. de undersøgte navne med den højeste tokenfrekvens. Derimod argumenterer vi her for og viser resultaterne af, at isbjerget også kan angribes ne-defra (“Bredde-metoden”), dvs. uafhængigt af navnebærernes an-tal. Vores metodik er kendetegnet ved særlige fordele for analysen i forhold til den traditionelle metode. Der er dog tale om et supplement til, ikke om en erstatning af den kendte tilgang.
Weitere Angaben
Publikationsform: | Artikel |
---|---|
Institutionen der Universität: | Sprach- und Literaturwissenschaftliche Fakultät > Germanistik > Lehrstuhl für Deutsche Sprachwissenschaft |
Peer-Review-Journal: | Ja |
Titel an der KU entstanden: | Nein |
KU.edoc-ID: | 18731 |
Letzte Änderung: 14. Dez 2016 14:58
URL zu dieser Anzeige: https://edoc.ku.de/id/eprint/18731/